En af de ting, som ægdonorer gerne vil vide om, er krav og mulige sundhedsrisici.
En måde, hvorpå kvinder kan hjælpe kommende forældre med at opbygge deres familie, er gennem ægdonation. Før de ansøger, er der nogle ting, som ægdonorer gerne vil vide. Disse svar kan hjælpe en kvinde med at beslutte, om ægdonation er det rigtige for hende.
Er der krav for at blive ægdonor?
Ja, det er der. Disse krav spænder fra sundhed til en bestemt aldersgruppe. Nogle af disse krav omfatter følgende:
- At være mellem 19 og 29 år
- Kvinder, der ikke tager rekreative stoffer og ikke ryger
- Et BMI på 30 eller mindre
- Kvinder, der har en sund livsstil
- Skal have regelmæssige menstruationscyklusser
Velrenommerede ægdonorbureauer vil påpege, at kvinder ikke får betalt for deres æg. Kompensationen er for hendes tid og engagement i at hjælpe kommende forældre.
Hvorfor skulle folk have brug for en ægdonor?
Vordende forældre kan have brug for en ægdonor af forskellige årsager. For eksempel vil homoseksuelle par have brug for en ægdonor og en rugemor til at bære deres barn.
Her er nogle andre medicinske årsager:
- For tidlig ovariesvigt (en kvinde starter tidligt i overgangsalderen)
- IVF-svigt (donoræg ville have et bedre IVF-resultat)
- Formindsket ovariereserve (kvinder, der oplever et fald i fertilitet, der begynder ved 35 års alderen)
Der er tilfælde, hvor en påtænkt mor ikke har brug for en surrogat. Hun kan bære sin baby til fuld termin, men hun har brug for en ægdonor.
Er der nogen sundhedsrisici ved ægdonation?
Spørgsmålet om "risiko" er meget almindeligt. Ægudtagningsprocessen og den medicin, der fører op til den, har ikke vist nogen langsigtede bivirkninger. Der kan dog primært være kortvarige bivirkninger fra medicinen. Eksempler på dette er irritabilitet, humørsvingninger, oppustethed og træthed.
Kandidater skal også forstå, at processen også omfatter medicinske og psykologiske screeninger. For at forberede sig til ægudtagningsproceduren skal en kvinde være på en omgang injicerbar medicin for at stimulere hendes æggestokke. En donor skal besøge IVF-klinikken omkring seks til syv gange i løbet af denne tidsramme. Besøgene skal se, om donoren reagerer på medicinen.
Selve ægudtagningsproceduren er minimalt invasiv og varer omkring 30 minutter.
Ægdonorer vil gerne vide, om der er noget smertefuldt ved processen
Hver kvinde har sin egen smertetolerance. Kvinder, der forbereder sig på ægdonation, vil få blodprøver og injicerbar medicin. Hvis en kvinde hader nåle, er det måske ikke det rigtige valg at være ægdonor.
Til ægudtagningen har de fleste donorer skumringssedation. En ultralyd guider IVF-lægen til at hente æggene. Bagefter kan donorer opleve noget ømhed, pletblødninger og kramper. Dette kan vare et par dage. De fleste donorer er enige om, at en smertestillende håndkøbsmedicin hjælper meget.
One More Thing
Hold dig informeret. Det betyder, at man går sammen med et ægdonoragentur, der vil forklare alle detaljer. Alle spørgsmål er vigtige – også de små.
